|
Specialeudtalelse
Kandidatuddannelsen i didaktik med særligt henblik på dansk Jarl Paulsen
Studienr. 771386
Institut for curriculumforskning Tuborgvej 164 2400 København NV
Vejleder.· Jeppe Bundsgaard, DPU
Censor: Jørgen Chr. Bang, Syddansk Universitet.
3. september 2007
Danskfagets dannelsesmål i en globaliseret verden - bidrag til senmoderne dannelsesdiskurs.
Specialets 9 kapitler (inklusiv indholdsfortegnelse og forord) omfatter 94 sider. Hertil kommer Summary in English (3 sider) og litteraturliste (4 sider). Desuden 3 bilag med analysetekster.
Specialet indledes med en motivering for emnevalget med udgangspunkt i en karakteristik af de globale og nationale udfordringer af etisk og politisk art. Dette leder frem til en formulering af en tese og en problemformulering, der lyder: "Analyser og diskussioner af den senmoderne folkeskoles og særlig danskfagets dannelsesperspektiver med afsæt i diskursteoretiske undersøgelser af skolerelaterede tekster på ideologisk, lovgivningsmæssigt og praktisk niveau".
Resten af specialet falder i to dele. I kapitlerne 4-7 fremlægges det videnskabsteoretiske grundlag, centrale problemstillinger i det senmoderne samfund identificeres med udgangspunkt i centrale sociologiske teoridannelser. fire vinker på dannelsesbegrebet diskuteres, og der redegøres for og kritiseres den diskursteoretiske metode, der anvendes i anden del.
Anden del af specialet udgøres af diskursanalyser af tre velmotiverede tekster fra henholdsvis et politisk-ideologisk, et juridisk-lovgivningsmæssigt og et praktisk niveau. Analyserne munder ud i en del konklusion der lyder: "Jeg mener således at have påvist et løbende bånd gennem teksterne fra det politiske niveau til det konkrete undervisningsmæssige niveau, der reproducerer forestillingen om (eksklusiv) national identitet som en bærende matrix for vor forståelse af vores interaktion med omverdenen." (s. 84). Analyserne leder forfatteren til en diskussion af adækvate dannelsesmål for undervisningen i en globaliseret senmoderne epoke. Her tages begrebet verdensborgeren, som er genintroduceret af Peter Kemp, op som et muligt etisk funderet svar. Et svar som betyder at etiske overvejelser og positive visioner om et godt liv (s. 89) må have en central plads i undervisningens tilrettelæggelse og indhold og i skolens liv som sådan.
Afslutningsvis formuleres tre aksiomer, som forfatteren anser for særligt afgørende for realiseringen ar visionen om verdensborgeren som pædagogisk ideal, og der opstilles forslag til videre studier.
Specialet fremtræder helstøbt og velafbalanceret, både i valg og organisering af indhold og i sin behandling af teoretiske og analytiske aspekter. Teorier og analyser samvirker på flere planer, således at fx introduktionen af sociologiske og filosofiske modernitetsteoretikere understøttes af og informerer de analytiske pointer. Såvel teoretiske som analytiske pointer nuanceres løbende gennem diskussion af perspektiver og modstridende synspunkter. Teorierne anvendes kompetent i analyserne, og forfatteren bidrager med flere sofistikeringer af såvel forståelse af som metodiske muligheder med de anvendte teorier.
Begrundelser for valg af tekster til analyse forekommer velovervejede og eksplicit begrundede, og de spørgsmål der stilles til teksterne i de konkrete analyser, fører til at de helt centrale problemstillinger i teksterne står klart og tydeligt frem, Dette betyder at det er sandsynliggjort at analyserne er generaliserbare og kan eftergøres på tilsvarende tekster.
Forfatteren stiller konsekvent krav om kontekstualisering af de tekster der udvælges til analyse, og han opfylder det fint, således at analyserne af teksterne bidrager til forståelsen af deres rolle i og betydning for konteksten,
Undervejs i sine teoretiske diskussioner introducerer forfatteren et skel mellem hvad han kalder essentialistiske og antiessentialistiske teorier. Denne skelnen forekommer lidt svagt begrundet og unuanceret. Såvel Habermas som Klafki formulerer transhistoriske indsigter, men lægger vægten på det der i indeværende epoke er væsentlige aspekter af disse indsigter, således har fx teknologi, samliv, ulighed og magt været udfordringer gennem alle tider, og optagethed af nutidige konfigureringer af disse kan næppe umiddelbart karakteriseres som antiessentialisme, Modsat må en i religiøs tro funderet handlen vel snarere kaldes a-essentialistisk, og den kan hos Løgstrup kritiseres for at resultere i en delvis negligering af magtens rolle i det tilsyneladende "normale" eller givne.
Forfatteren demonstrerer indgående kendskab til en omfattende litteratur, dybt kendskab til filosofiske og dannelsesmæssige teoridannelser og forståelse for den enkelte teoretikers særlige kvaliteter. Dette giver sig udtryk i velvalgte teorier og diskussion og kritik af disse på højt niveau. De teoretiske og analytiske undersøgelser resulterer i en afbalanceret integration af et etisk/humanistisk og et kritisk/demokratisk dannelsesmål.
Specialet fremstår helstøbt og selvstændigt og leverer et spændende bidrag til dannelsesdiskussionen. Det gives karakteren 13.
|